Opdragelsen

Det er vigtigt, at du giver din hund en god opdragelse, så hundens samliv med dig og den øvrige familie kan udvikle sig harmonisk og blive til glæde for alle parter. Nedenfor finder du nogle råd om, hvad du skal tænke på i forbindelse med samværet med hunden samt opdragelsen af den.

Det vigtigste hunden skal lære er tillid
Det første hunden skal lære, er, at den kan have ubetinget tillid til dig og familiens øvrige medlemmer, så hunden får tiltro til, at I kan beskytte den i enhver situation. Lederskab i en flok er ikke så meget noget, der tages, som noget, der gives. Derfor bygger lederskab i høj grad på tillid fra flokkens medlemmer. Du skal derfor være leder for din hund i den forstand, at du giver den tryghed. Hunden skal føle, at du er i stand til at tage beslutninger for den. Du skal vise hunden, hvad den må og ikke må, og altid huske at rose den, når den gør det rigtige. Hunden bliver tryg ved, at du er "toneangivende" i nye situationer. Hunden er meget følsom over for de signaler, som du udsender. Derfor skal du altid optræde roligt i situationer, hvor hunden kan blive bange. Hvis du er anspændt eller ængstelig, vil hunden straks bemærke det og ofte reagere på samme måde.

Hvis du ikke har haft hund før, bør du anskaffe dig en eller flere bøger om hundeopdragelse og -træning.

Væn hunden til fysisk kontakt
Hunden skal have tillid til, at lige meget, hvad du gør ved den, så sker der ikke noget ved det. Der er ikke noget at være bange for. Det er vigtigt, at du har fysisk kontakt med hunden. Hvis den ikke er vant til dette, skal du gå langsomt frem, således hunden ikke på noget tidspunkt føler ubehag ved det. Kæl med hunden, når den er helt afslappet, idet du berører den over hele kroppen og taler beroligende til den.

I starten bør du ikke kæle med hunden for længe ad gangen, men gerne mange gange om dagen. Hvis hunden vil rejse sig for at gå, skal du lade den gøre det. Du må ikke tvinge den til kontakt. Hvis hunden ikke er vant til det, vil den trække poterne til sig, når du berører dem. Derfor skal du være meget nænsom, når du vænner hunden til, at du berører dens ben og poter. Masser blidt den øverste del af benet, og bevæg derefter langsomt hånden ned, og hold let om poten, som du masserer blidt.

Når hunden er blevet vant til fysisk kontakt, bør du rede eller børste den dagligt. Desuden bør du regelmæssigt tørre hundens poter, samt vænne den til, at du kan se og røre ved dens ører, mund m.m. Husk at rose hunden bagefter, og give den en godbid.

Hunden skal kende dens position i familien
Som nævnt ovenfor bygger lederskab på tillid, men nogle hunde har lettere ved at finde deres plads i familien end andre. Der er forskellige ting, som du og familiens øvrige medlemmer kan gøre at understrege hundens position i familien: 

· Giv først hunden mad, når familiens øvrige medlemmer har spist.
· Lad altid hunden arbejde for belønning. Vil du give hunden en godbid, skal du altid bruge lejligheden til at træne med den - f.eks. indkald, sit, dæk, pote, rulle eller lignende, så hunden gør noget for at få godbidden.
· Sørg for, at hunden ikke lægger sig i døråbninger og lignende. Bed den om at flytte sig.
· Få altid hunden til at vente roligt ved hoveddøren, ved havelågen, i bilen m.m., og lad den altid gå sidst ud.
· Giv aldrig efter, når hunden tigger om opmærksomhed. Afvis den venligt, men bestemt, og få den til at lægge sig. Når hunden er rolig, kan du kalde på den og opfordre til aktivitet.
· Lad ikke hunden sove i sengen. Gør dens kurv til et rart sted at være.
· Vær altid konsekvent over for hunden (se nedenfor)
· Undlad at lege "kamplege" med hunden. Hunden må ikke bide eller tage fat om familiemedlemmers arme eller ben - ej heller i leg.
· Ignorér hunden, når du kommer hjem, og hils først på de øvrige i familien. Derefter skal du tage kontakt til hunden, når den selv kommer for at hilse.
· Giv hunden nogle absolutte forbud - for eksempel at den ikke må springe op i bestemte møbler. Hvis hunden gerne må ligge i et møbel, så læg et tæppe i møblet, og lær hunden, at den ikke må hoppe op, før end den får lov.
· Tilskynd aldrig hunden til at være vagtsom over for fremmede eller beskyttende over for familien. Det er familien, der skal passe på hunden, ikke hunden, som skal passe på familien.

Også hvalpe skal opdrages
Af og til møder man den fejlagtige opfattelse, at man kan vente med at opdrage en hundehvalp til den er 5-6 måneder gammel. En hundehvalp er modtagelig for indlæring fra den er 3 uger gammel og en væsentlig del af den opdragelse, som er nødvendig for, at hvalpen skal udvikle sig som et velfungerende socialt individ, sker i de første leveuger hos dens moder og kuldsøskende. Denne opdragelse skal du videreføre. Jo tidligere du starter med at opdrage og træne hunden, jo lettere er det, når det drejer sig om at lære den simple ting som at sætte eller lægge sig, når du beder den om det.

Gå ikke for hurtigt frem
Det er vigtigt, at opdragelsen af hunden er lystbetonet. Du må derfor ikke gå hurtigere frem, end hunden kan klare, og den skal belønnes hver gang, den gør det rigtige. Det er meget trættende for en hund at lære noget nyt, og på et tidspunkt taber den koncentrationen. Når hunden først har tabt koncentrationen, vil yderligere indlæring ikke finde sted. Du bør derfor kun træne med hunden i kort tid ad gangen, men gerne flere gange om dagen.
Hvalpe taber hurtigere koncentrationen end voksne hunde. Derfor skal den tid, du træner med hunden, tilpasses dens alder. Hold inde med træningen, inden hunden taber koncentrationen, således træningen afsluttes med en succes, som hunden kan få ros for. Derved bliver hunden mere motiveret næste gang, du træner med den.

Straf ikke hunden
Straf aldrig hunden, hvis den ikke gør, hvad du forventer af den. Hunden kan ikke lære noget nyt ved, at du straffer den. Brug af straf kan desuden ødelægge tillidsforholdet mellem dig og din hund. Dette tillidsforhold har betydning for, om hunden vil lære acceptere sin position i familien. Hvis hunden ikke gør, som du forlanger af den, er det ikke, fordi den vil trodse dig. Det er som regel, fordi den endnu ikke forstår, hvad du mener.

Vær konsekvent over for hunden
Du skal fra starten gøre dig klart, hvad du vil tillade fra hundens side, når den bliver voksen, således den allerede fra hvalp kan lære, hvad den må, og hvad den ikke må. Dette skal ske venligt, men bestemt, og uden anvendelse af straf. Hvis hunden får lov til at gøre bestemte ting som hvalp, kan det være vanskeligt at vænne den af med det, når den bliver voksen. Hvis du ikke ønsker, hunden ligger i møblerne som voksen, bør den således heller ikke have lov til det som hvalp.

Når hunden med sikkerhed har lært, hvad der forventes af den, når du siger noget bestemt til den, og den er i stand til at udføre den forventede adfærd, skal den altid gøre, hvad den fået besked på - også selvom du har fortrudt, at du bad den om det. Dette er med til at gøre dig til en god og positiv leder for din hund.

Du skal altid være konsekvent over for hvalpen. Det, som du ikke accepterer den ene dag, bør du heller ikke acceptere den næste. Opdragelsen af hunden kræver, at du er vedholdende samtidigt med, at du viser stor tålmodighed. Hvis du taber tålmodigheden og hidser dig op, risikerer du, at hunden tillid til dig svækkes, hvilket vil gøre den videre opdragelse vanskeligere. Træn derfor kun med hunden, når du har overskud til det.

Husk at belønne hunden for korrekt adfærd
Hvis din hund skal lære, hvad du forventer af den, må du belønne den, når den gør det rigtige. Det kan du gøre ved straks at give den en godbid, og derefter rose den med lys stemme og klappe den. Når du træner med din hund, bør du derfor altid have rigeligt med godbidder i lommen og en enkelt godbid parat i hånden. Godbidderne skal være attraktive for hunden, men de må ikke være større end, den kan indtage dem på et øjeblik. Når du nogle gange har belønnet korrekt adfærd med en godbid samt ros, kan du begynde også at rose hunden ved at sige "dyyygtiii" med lys stemme, når den er på vej til at gøre det rigtige. På den måde lærer hunden efterhånden, at forbinde "dyyygtiii" med udsigten til en godbid og positiv fysisk kontakt, hvorfor denne ros bliver en belønning i sig selv.

Lær hunden at reagere på sit navn
Du skal lære hunden, at den være opmærksom på dig, når du siger dens navn. Det kan du gøre ved at foretage dig noget, som fanger hundens opmærksomhed. Når hunden ser på dig, giver du den straks en godbid. Når du gjort dette mange gange, siger du hundens navn, lige før du får dens opmærksomhed. På den måde lærer hunden, at forbinde sit navn med, at den skal se på dig, således den kan få sin godbid. Når hunden ser på dig, hver gang du siger dens navn, bør du nedtrappe brugen af godbidder. Samtidigt bør du fremover kun sige hundens navn, når der skal ske et eller andet. Blandt andet bør du altid sige hundens navn umiddelbart før, du beder den om at gøre et eller andet, så du får dens opmærksomhed, inden du fortæller den, hvad den skal gøre.

Lær hunden at komme, når du kalder på den
Det er praktisk at lære hunden at komme, når du kalder. Det er sundt for hunden at løbe, lege og bevæge sig uden at være i line et par gange om dagen. Et sikkert "indkald" giver øget frihed til både hund og ejer. Indtil hunden har lært at komme, hver gang du kalder på den, skal du altid have hunden i snor, når I færdes uden for hjemmet. Hvis du har overtaget en ældre hund, skal den vænne sig til familien og sit nye hjem, inden du slipper den løs - også selvom hunden kommer, når du kalder på den. Du kan lære din hund at komme, når du kalder på den, på følgende måde:
1) Gå hen til hunden, sig dens navn, og giv den en godbid.
2) Gå derefter et par meter væk, vend front mod hunden, sæt dig på hug og kald på hunden. Sig dens navn samt "KOM!".
3) Sig "JA!" med lys stemme, når den er på vej hen mod dig. Sørg for hele tiden at have hundens opmærksomhed (klap eventuelt blidt i hænderne). Rejs dig og gå opmuntrende med små hurtige, trippende skridt baglæns, hvis hunden er ved at "gå i stå".
4) Når hunden kommer hen til dig, viser du den en godbid, som du holder i højre hånd. Lad hunden snuse til godbidden samtidig med, at du med din venstre hånd berører hundens halsbånd. Ros hunden med et "dyyygtiii", og giv den godbidden. På denne måde lærer hunden to ting: at det er rart at komme, når der kaldes, og at berøring af halsbåndet ikke betyder, at "legen" er slut.
5) Gå/løb væk fra hunden og gentag øvelsen. Husk altid at afslutte træningen med en succes.
6) Træn med hunden flere gange hver dag. Målet er, at hunden altid kommer, når du kalder - uanset, hvor I befinder jer, eller hvem, der er omkring jer.
Start med at træne med hunden indendørs. Først når hunden altid kommer, når du kalder på den, bør du træne med den udendørs. Når du træner med hunden udendørs, skal det indledningsvis enten ske i haven eller på steder, hvor hunden ikke kan løbe væk, og der ikke er trafik.

OBS! Husk at holde hunden i snor på steder, hvor det er påkrævet. Kald altid hunden til dig, når I møder mennesker og hunde på jeres vej – Du kan altid slippe den igen!

Lær hunden at sætte sig
Det er praktisk, at hunden lærer at sætte sig, når du siger "SIT!", samt at blive siddende, indtil du giver den fri. "SIT!" kan med fordel anvendes, når hunden skal have line på, når I stopper ved fortovskanten, eller når I skal ind og ud af døren, låger eller bilen. Du kan lære din hund at sætte sig og blive siddende på følgende måde: 

1) Stil dig med front mod hunden.
2) Vis hunden en godbid, som du holder i højre hånd. Før langsomt hånden med godbidden i en bue fra hundens næse, op og over dens hoved, således at hunden er nødt til at sætte sig for at følge godbidden.
3) I samme øjeblik hunden sætter sig, siger du "dyyygtiii", og giver den godbidden.
4) Gentag dette flere gange. Afslut med en succes, og ros og beløn hunden.
5) Når hunden sætter sig, straks du holder godbidden over dens hoved, er det tid til at introducere brugen af ordet "SIT!". Træn som beskrevet ovenfor - bortset fra, at du siger "SIT!" i samme øjeblik, hunden sætter sig, hvorefter du giver den godbidden og roser den.
6) Sig "FRI!", og gå lidt væk fra hunden. Lad hunden rejse sig, og gå til et nyt sted i huset eller haven, og prøv igen. Målet er, at hunden sætter sig, straks du siger "SIT".
7) Når hunden forstår, at den skal sætte sig, når du siger "SIT!", kan du træne hunden i, at den skal blive siddende i gradvist længere tid ad gangen, samt at du går væk fra den, inden du giver den fri. I starten bør du kun lade hunden sidde i ganske kort tid. Når hunden kan blive siddende i længere tid ad gangen, kan du begynde gradvist at øge afstanden til hunden, før du giver den fri. Træn i korte sekvenser flere gange dagligt. Afslut altid med en succes.
8) Når hunden er sikker i øvelsen, bør du gradvist gå over til kun at give hunden en godbid en gang imellem, men du skal stadig rose eller klappe hunden, hver gang den gør det rigtige.

Lær hunden at lægge sig
Når hunden har lært at sætte sig, når du beder den om det, kan du lære den at lægge sig. Det er praktisk, at hunden lærer at lægge sig, når du siger "DÆK!", samt at blive liggende, indtil du giver den fri. "DÆK!" kan med fordel anvendes, når du skal have hunden i ro omkring dig eller på afstand. Du kan lære din hund at lægge sig og blive liggende på følgende måde: 

1) Stil dig med front mod hunden. Bed hunden om at sætte sig ("SIT!"), og ros den, når den har sat sig.
2) Vis hunden en godbid, som du holder i højre hånd. Før langsomt hånden fra dens hoved og ned langs dens bryst, således at den er nødt til at lægge sig for at følge godbidden.
3) I samme øjeblik hunden ligger ned, giver du den godbidden og roser den.
4) Gentag dette flere gange. Afslut med en succes, og ros og beløn hunden.
5) Når hunden lægger sig, straks du holder godbidden mod jorden, er det tid til at introducere brugen af ordet "DÆK!". Træn som beskrevet ovenfor - bortset fra, at du siger "DÆK!" i samme øjeblik, hunden lægger sig, hvorefter du giver den godbidden og roser den.
6) Sig "FRI!", og gå lidt væk fra hunden. Lad hunden rejse sig, og gå til et nyt sted i huset eller haven, og prøv igen. Målet er, at hunden lægger sig, straks du siger "DÆK!".
7) Når hunden forstår, at den skal lægge sig, når du siger "DÆK!", kan du træne hunden i, at den skal blive liggende i gradvist længere tid ad gangen, samt at du går væk fra den, inden du giver den fri. I starten bør du kun lade hunden ligge i ganske kort tid. Når hunden kan blive liggende i længere tid ad gangen, kan du begynde gradvist at øge afstanden til hunden, før du giver den fri. Træn i korte sekvenser flere gange dagligt. Afslut altid med en succes.
8) Når hunden er sikker i øvelsen, bør du gradvist gå over til kun at give hunden en godbid en gang imellem, men du skal stadig rose og klappe hunden, hver gang den gør det rigtige.

Lær hunden at gå ordentligt i snor
Det er praktisk at lære din hund at gå i snor uden at trække. På den måde kan lufteturene blive en fornøjelse for både dig og hunden. Kraftige ryk i linen kan gøre alvorlig skade på hunden, idet dens halshvirvler kan forskubbe sig. Derfor skal du lære hunden at gå pænt, uden at du rykker i linen. Det kan du gøre på følgende måde: 

1) Kald hunden til dig, og lok den til at sætte sig ved din venstre side. Sæt linen på hunden. Ros hunden for at sidde roligt og opmærksomt ved din side. Vis hunden, at du har godbidder i højre hånd. Giv hunden en godbid, mens den sidder ved dit venstre ben, og vent et øjeblik.
2) Sig "SÅ GÅR VI!" til hunden, og begynd at gå fremad. Start gerne med venstre ben, da det er tættest på hunden. Lad hunden snuse til godbidderne i din højre hånd. Hvis hunden tøver, så lok den ved at vise den godbidderne, og giv den en godbid, når den har gået et par skridt.
3) Hvis hunden hopper op for at få fat på godbidderne, så sig kort og kontant "NEJ!", og gem den hånd, som godbidderne er i.
4) Beløn hunden, når den er opmærksom på dig og følger dig i slap line. Gå med raske små skridt, og lav ofte sving eller vendinger.
5) Hvis hunden trækker i linen, så stop straks op. Gå først videre, når hunden igen er rolig og opmærksom. Tiltræk eventuelt hundens opmærksomhed ved at kalde dens navn, hvis den går for langt frem i linen.
6) Træn indledningsvis i korte sekvenser. Ros og beløn hunden, når den er opmærksom på dig, og sig "dyyygtiii" med lys stemme.
7) Stop altid op, når en gade skal krydses. Sig "SIT!" til hunden, hvis den ikke sætter sig af sig selv, og giv den en godbid. Sig "SÅ GÅR VI!", når kørebanen er fri, og gå over gaden med hunden. Selv når hunden kan gå ved din side uden line, bør den altid føres i snor, når en gade skal krydses.

Undgå at hunden forsvarer genstande
Tidligt i livet begynder en hvalp at forsvare forskellige genstande over for sine kuldsøskende, hvilket er en naturlig del af dens udvikling. Denne adfærd kan dog senere give problemer i den familien, som hunden bliver en del af. Derfor bør hvalpen fra starten lære, at have tillid til at familien kan tage genstande - herunder dens madskål - fra den. Mindre børn bør dog aldrig komme i nærheden af hundens madskål, da de er i hovedhøjde med hunden og derfor risikerer at blive bidt i ansigtet, hvis den snapper ud efter dem i et forsøg på at forsvare sin mad.

Lær hunden at sidde stille og vente ved sin madskål. 
Formålet med denne træning er at lære hunden, at den skal blive siddende, indtil madskålen er sat på gulvet, og den har fået lov til at spise. 

1) Kom et par hundekiks i hundens madskål.
2) Kald på hunden, og få den til at sætte sig. Hunden skal blive siddende.
3) Sæt hundens madskål ned foran hunden. Sig omgående "NEJ!", og tag madskålen op igen, hvis hunden forsøger at rejse sig. Sæt atter skålen på gulvet, når hunden har sat sig.
4) Bliver hunden siddende, så vent et kort øjeblik, og sig så "JA!" + "VÆRS'GO!", og lad hunden spise hundekiksene. Tal rosende til hunden og sid evt. på hug ved siden af hunden, mens den spiser.
5) Træn pkt. 1 - 4 flere gange om dagen. Målet er at hunden bliver siddende, indtil den får lov at spise. Den tid, som hunden skal sidde roligt, før den får lov at spise, kan eventuelt gradvist øges til 5-10 sek.
Når hunden forstår øvelsen, kan du også bede hunden om at sætte sig, når du fodrer den på normal vis.

Lær hunden, at madskålen kan tages fra den
Det er praktisk, at du vænner hunden til, at du kan tage madskålen fra den. Træningen må kun foretages af voksne personer, da der er en risiko for, at hunden kan optræde aggressivt. Når du træner med hunden, skal du i starten bruge to skåle og tørkost. Senere skal du bruge nogle lækre godbidder (eksempelvis ost, pølse eller lign.).
1) Start med at træne med hunden på et sted, hvor den ikke normalt fodres. Anvend indledningsvis gerne skåle, der ikke ligner hundens normale madskåle. På denne måde forbinder hunden mindst muligt træningen med en almindelig fodringssituation.
2) Afmål hundens madration. Kom en lille smule tørkost i de to skåle.
3) Sæt først skål nr. 1 ned, og lad hunden spise af den. Når hunden er lige ved at have spist færdig, sættes skål nr. 2 ned til hunden. Hunden er sikkert nysgerrig, og går derfor til denne skål.
4) Nu kan skål nr. 1 igen tages op. Lidt hundemad lægges i skålen, den sættes ned osv. Således gentages proceduren et par gange. Hunden vil hurtigt forbinde det, at du tager skålen op med noget positivt, nemlig at "mere mad er på vej".
5) Næste trin er, at hunden fodres af én skål. Lidt tørkost lægges i skålen. Skålen sættes ned til hunden. Nogle lækre godbidder (ost, pølse eller lign.) holdes klar i hånden. Når hunden spiser af tørkosten, så siger du dens navn. Når hunden ser på dig, viser du den osten, som du har i hånden. Tag så roligt hundens skål op og læg lidt pølse i skålen. Tal rosende til hunden, og giv den skålen igen. Gentag dette flere gange.
6) Hunden vil meget hurtigt forbinde det, at du tager skålen op, med, at der kommer noget bedre i skålen. Når hunden villigt lader dig fjerne skålen, kan træningen fortsættes med hundens almindelige madskål på dens vante fodringsplads.
7) Benyt også denne metode, når du vil lære hunden at aflevere tyggepinde, legetøj, kødben m.m. Byt ofte med noget bedre, og hunden vil snart tillidsfuldt og villigt lade dig tage dens skål, kødben m.m.
Hvis du hunden viser tænder eller snapper efter dig, når du vil tage madskålen fra den, bør du omgående søge hjælp hos en adfærdsbehandler eller en dyrlæge med erfaring i behandling af adfærdsproblemer.

Lær hunden ikke at bide under leg
Det er naturligt, at hvalpe bider i de objekter, som den leger med. Men, når hvalpen leger med andre hunde eller mennesker, skal den kontrollere sit bid. Denne kontrol er ikke medfødt, men vil til en vis grad blive indlært, når hvalpen leger med sine kuldsøskende. Hvis hvalpen bider dem for hårdt under legen, vil de enten reagere aggressivt eller hvine og trække sig væk.
Hvis hunden bider familien under leg, skal du reagere ved øjeblikkeligt kort og kontant at sige "NEJ!" og afbryde kontakten med hunden ved at vende dig væk fra den i et par sekunder. Derefter kan legen genoptages. Hvalpen ved naturligvis ikke straks, hvad et "NEJ!" betyder, men den vil efterhånden lære, at det betyder, at kontakten med den vil blive afbrudt.

Undgå hunden tigger om opmærksomhed
Daglig kontakt og samvær med din hund er nødvendig for, at hunden trives, men hvis hunden finder ud af, at den kan få din opmærksomhed ved at opføre sig på en bestemt måde, vil den derfor oftere og oftere opføre sig denne måde. Efterhånden kan hundens adfærd udvikle sig til en plage for dig.
I den første tid, efter du har fået hunden hjem, må du ikke afvise hunden, når den søger kontakt. Når den først er faldet til i familien, bør du dog ikke give efter, når den tigger om opmærksomhed. Hvis hunden gør dette, skal den ignoreres fuldstændigt. Du kan eventuelt vende sig væk fra den, hvis den er meget ihærdig. Hvis det ikke hjælper, skal du rejse dig og gå væk fra hunden. Aktivitet skal ske på dit (eller de øvrige familiemedlemmers) initiativ. Du bør dog aldrig afbryde hunden, når den beskæftiger sig selv - med mindre den gør noget, som den ikke må.

Lær hunden ikke at hoppe op
Når din hund vil hilse på dig, vil den forsøge at slikke dig ved mundvigene. Derfor springer den op ad dig, når du kommer hjem. Du må ikke skælde ud, når hunden gør dette. Den vil ikke forstå, at du reagerer på denne måde. Derfor vil den forsøge at formilde dig ved at være ekstra ihærdig i sit forsøg på, at komme til at slikke dig i ansigtet. For at undgå, at hunden springer op, kan du sætte dig på hug, når den kommer for at hilse på dig. Hvis du ikke når at sætte dig på hug, eller hunden springer op, når du rejser dig, skal du kort og kontant sige "NEJ!" og vende dig bort fra den. Få derefter hunden til at sætte sig ved at sige "SIT!" til den, og lad den sidde nogle sekunder. Ros derefter hunden, og sæt dig derefter på hug for at hilse på den. Når du har gjort dette, rejser du dig og går væk fra hunden.

Overdriv ikke brugen af godbidder
Når du skal lære din hund noget nyt, sker indlæringen meget hurtigt, når du anvender godbidder som belønning. I starten bør give hunden en godbid og rose den, hver gang den gør det rigtige. Når hunden først har lært, hvad du forventer af den, bør du gradvist nedtrappe brugen af godbidder, således den til sidst kun får en godbid en gang imellem. Til gengæld kan hunden ikke få ros nok, når den opfører sig, som den skal. Hvis du fortsætter med også at give godbidder hver gang, er der risiko for, at hunden vil rette hele sin opmærksomhed på den godbid, som den forventer at få, i stedet for at rette sin opmærksomhed på dig. Dette vil hæmme yderligere indlæring. Hunden bliver med andre ord "godbidsfixeret". Hunden skal ikke gøre, hvad den får besked på, bare for at få en godbid. Den skal gøre det, fordi den kan mærke, at du så synes, at den er jordens bedste hund.

Udgå tilsigtet belønning
Familiens medlemmer skal være opmærksomme på, at de ikke utilsigtet kommer til at belønne uønsket adfærd hos hunden. Hvis hunden gør noget, som den ikke må, skal du således ikke forsøge at "aflede den" ved at tilbyde den en godbid. Hunden vil opfatte godbidden som en belønning, hvorfor den uønskede adfærd vil blive forstærket. I stedet bør du aflede hundens opmærksomhed med et "NEJ!". Når hunden afbryder det, som den var i gang med, siger du dens navn i en glad tone, og beder den om at gøre et eller andet, som du kan belønne den for – at sætte sig, lægge sig eller lignende. Vær også opmærksom på, at du ikke må forsøge at trøste hunden, hvis den viser tegn på uro.

Aktivering af hunden
Alle hunde har behov for motion. Du må derfor regne med, at voksne hunde skal luftes mindst 1-2 timer hver dag. Nogle racer har dog større behov for fysisk aktivitet end andre. For eksempel har slædehunde og visse jagthunde behov for mere langt mere fysisk aktivitet end de daglige gåture.

Du må ikke udsætte hvalpe for stor fysisk belastning, da deres sener er bløde, og deres led er sarte, så længe de ikke er fuldt udvoksede. Leg og træning, hvor hvalpen tvinges til at springe eller hoppe ned fra høje genstande, skal derfor helt undgås. Desuden bør du bære hvalpen, når I skal op og ned ad tapper.

Da en stor del af hundens oplevelsesverden består af lugte, skal den have lov til at bruge sin næse. Når du går tur med hunden, skal du derfor give den tid til at snuse. Du bør også lære hunden at finde godbidder og genstande. Du kan for eksempel sprede nogle godbidder ud på gulvet eller på græsplænen og derefter lade hunden finde dem. Du kan også gemme godbidderne eller legetøj og lære hunden at søge efter dem. Hunden kan desuden have stor glæde lære at følge et spor. Det er noget, som hunden let kan lære, da det er naturlig adfærd for hunde. Til hundetræning kan du få demonstreret, hvordan man gør. Aktivering, hvor hunden får lov at bruge sin næse, trætter den på en sund og naturlig måde.

Hundetræning
Hvis du har en hvalp, bør du gå til hvalpetræning med den - også selvom du selv er i stand til at træne den. Hvalpen kommer derved i kontakt med andre hunde samt fremmede mennesker, således at dens socialisering bliver holdt ved lige. Optagelse på et hvalpehold i en hundeklub sker normalt, når hunden er 4-5 måneder gammel, og forudsætter, at den er vaccineret.

Hvis hvalpen ikke til daglig møder mange forskellige hunde, kan det være en fordel, at den tilmeldes et hold i en hundeklub, som optager forskellige racer. Hvis du har en lille hund, bør du dog sørge for, at den ikke kommer på et hold med mange store hunde. Hvis din hund er usikker, bør den være på et hold, hvor de andre hunde er på omtrent samme alder som den selv. Når hvalpen først har fået positive erfaringer med mange forskellige hunde, er der mindre risiko for, at et uheldigt møde med en fremmed hund, vil gøre den bange for andre hunde af samme type. På holdet har du desuden mulighed for at udveksle erfaringer med andre hundeejere, som har hvalpe, der er i nogenlunde samme alder som din egen.

På hvalpeholdet bliver du instrueret i, hvorledes du sammen med hvalpen udfører forskellige øvelser, der styrker din position som leder (lydighedsøvelser), og opbygger hvalpens tillid til og dermed dens villighed og evne til at samarbejde med dig (samarbejdsøvelser). Disse øvelser bidrager til, at du får større kontrol over hunden. Kontrol skal ikke opfattes som noget negativt, idet du kan give din hund mere frihed, hvis du har tillid til, at hunden vil følge dig i en kritisk situation. Hvis du er anspændt, når hunden møder andre hunde eller fremmede mennesker, vil hunden straks mærke det, hvilket kan øge risikoen for, at den reagerer frygtsomt eller aggressivt.
Også hvis din hund er voksen, bør du gå til træning med den, da kan være svært for familien at afse tid til at træne og aktivere hunden tilstrækkeligt i den normale hverdag. Til hundetræning lærer du og din hund lære forskellige færdigheder, som I kan udføre sammen. Dette vil styrket forholdet mellem jer, uden hunden bliver overdrevent afhængig af dig. De ting, du lærer til træning, kan anvendes i din daglige omgang med hunden.

Der kan være stor forskel på de træningsmetoder, der anvendes i de enkelte hundeklubber. Du bør vælge at gå til træning i en hundeklub, hvor man lægger vægt på, at træningen er lystbetonet, således at den er til glæde for både dig og din hund. Husk, at præstationer ikke må være et mål i sig selv. Før du melder dig og din hund til træning, bør du derfor bede om lov til at komme ud at se, hvorledes træningen foregår.

Kilde: Dyrenes Beskyttelse